Ledige stillinger hos RV Unique:

 

Online marketingassistent/Webmaster
- med passion for e-commerce

Hos RV Unique er vi inde i en spændende og dynamisk udvikling, hvor vi er i gang med at optimere og udvikle vores webshop. I den forbindelse søger vi en fuldtidsmedarbejder, der brænder for online markedsføring til at varetage en række opgaver på vores webshop.

Vi har store ambitioner med udviklingen af vores webshop og ønsker, at du bliver en del af det. Er du passioneret omkring online markedsføring og kommunikation? Har du tidligere erfaringer med e-handel og SEO? Har du en analytisk og struktureret tilgang? Ønsker du at bringe dine kreativitet i spil? Kan du sætte flueben ved disse punkter, så er det måske dig vi søger.

Dine primære arbejdsopgaver:

·       Du skal tiltrække nyt trafik til vores webshop via. SEO, Google Ads, Linkbuilding og optimering af hjemmesiden.

·       Du får ansvaret for at udarbejde produktbeskrivelser og målrettet indhold med fokus på SEO. Samtidig sørger du for at optimere det løbende.

·       Du bliver ansvarlig for vores sociale medier samt e-mail markedsføring, hvor du løbende skriver indhold til vores brugere.

·       Du vil arbejde med en række SEO-værktøjer heriblandt Google Analytics, Google Ads, Google Search Console m.m.

·       Analyse og rapportering.

Vi tilbyder:

Et alsidigt og selvstændigt job hvor du får et stort ansvar for vores webshop i tæt samarbejde med vores marketings- og administrationschef. Vi arbejder på at optimere og udvikle vores webshop for at tilbyde vores kunder en god løsning. Jobbet kommer til at foregå på vores hovedkontor i Rødekro.


Dine kvalifikationer:

·       Du har en stor lidenskab samt tidligere erfaringer med e-commerce og SEO.

·       Du besidder et bredt kendskab til Google Analytics, Google Ads, Google Search Console og andre SEO-værktøjer.

·       Du er en team-player, men samtidig er du i stand til at arbejde selvstændigt og pligtopfyldende.

·       Du er ambitiøst og besidder et stort drive der gør, at du når dine mål.

·       Du har en analytisk og struktureret arbejdstilgang.

·       Du sætter pris på kollegaskab.

 

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

Lyder stillingen som Online marketingassistent ved RV Unique ApS interessant, så vil vi meget gerne høre fra dig. Send en ansøgning til marketings- og administrationschef Tommy Q. Andersen på tqa@rvu.dk

Ansøgningsfrist: 1. juli 2019

Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte marketings- og administrationschef Tommy Q. Andersen på tlf. 22 28 14 13 eller mail tqa@rvu.dk for yderligere information.

Cookies

Vi bruger primært cookies til at forbedre brugeroplevelsen, til statistik og funktionalitet. Bruger du dette website, accepterer du automatisk, at vi bruger cookies.